Advarsel om bedrageri

Udgivet: 18. mar 2021 af: Reiner

C2

counterfeit

Vi har erfaret, at uautoriserede forhandlere sælger Concept2 produkter til høje priser på populære hjemmesider, eller værre endnu, de misbruger Concept2’s navn og sælger kopiprodukter.

Her er nogen tips, så du kan sikre dig, at du er ved at købe et ægte Concept2 produkt:

  1. Undersøg sælger og find ud af, hvor sælger driver forretning. Concept2 fremstiller stadigvæk vores produkter på vores fabrik, beliggende i Morrisville, Vermont, USA. Vi har ikke givet andre licens til fremstilling, lige som vi ikke fremstiller parallelprodukter. Alle varer, der afsendes fra Asien eller andre steder er mistænkelige.
  2. Find sælgers navn og kontaktoplysninger. Vi anbefaler, at du bruger et online kort og internet søgning. Er sælger et kendt firma? Har sælger en hjemmeside? Passer navnet til forretningsadressen? Ligger adressen i et erhvervsområde?
  3. Når du sammenligner priser på nettet, så check sælgers informationer og kundevurderinger. Vær kritisk overfor alt for positive vurderinger, som kan være falske; læs også de mest kritiske opslag om problemer, som kunder har oplevet.
  4. Gennemlæs sælgers oplysninger om fortrydelsesret og reklamationsret, og se hvordan du er beskyttet hvis du køber en vare.
  5. Sammenlign priser. (Modest Sport ApS/C2Shop.dk har opretholdt stabile priser, også under pandemien, idet vi dog har måttet indrette os på den straftold, som EU har pålagt visse varer fra USA). Vi er eneste Concept2 Preferred Dealer i Danmark, Færøerne og Grønland.
  6. Kontakt os for at høre, om en sælger af vores produkter, er en forhandler, som vi kender til. Hvis ikke, så er det nok bedst at gå uden om deres tilbud.

Skulle du blive offer for fup, så er her et par råd til, hvad du kan gøre:

  1. Udfyld en fortrydelsesformular og/eller klag til den netbutik, hvor du købte varen
  2. Kontakt din betalingskortudsteder så de kan afvise betalingen,
  3. Anmeld sagen til politiet
  4. Meld tilbage om sagen til os, så vi kan kontakte vores advokater og undgå fremtidige problemer.

Jo flere informationer, du er villig til at oplyse, jo bedre:

-dit navn

-e-mail

-telefonnummer

-oplysninger om din ordre (købspris, ordrenummer)

-transaktionsdato

-information om den vare, du har købt, (navn på model)

-enhver dokumentation (kopi af faktura osv.), som du har modtaget

-fotos af produktet

-enhver anden information, som du finder, er vigtig.

Vi gør vores bedste, for at få fjernet sådanne sælgere fra markedet, men vi kan ikke gøres ansvarlige for deres bedrageriske handlinger, allerede fordi vi ikke har nogen forbindelse med dem, vi ved ikke hvem de er eller hvor de er. Concept2’s juridiske rådgivere arbejder på disse sager, da sagerne er ødelæggende for Concept2 og for Concept2 gode navn og rygte.

 

Det bedste du kan gøre, er at være forsigtig og gøre dine undersøgelser. Som man siger, hvis noget er for godt til at være sandt, så er det det nok også.

Counterfeit